Krikand er en talrig og udbredt trækgæst. Små antal af krikænder kan, når trækket kulminerer, træffes selv i meget små vandhuller, men store tusindtallige flokke findes især ved fjorde og lavvandede kyster, som rummer større arealer med enge og sumpe.

Krikand findes i træktiden ved de fleste egnede lokaliteter. De vigtigste rastepladser ligger ved de vest- og nordjyske fjorde og lagunesøer, ved Ulvshale-Nyord på Møn samt ved fjorde og nor på Sydsjælland.

Bestanden af overvintrende krikænder i Nordvesteuropa er senest blevet opgjort til 670.000 fugle, med en stigende bestandsudvikling (Wetlands International 2024).  

Krikand er jagtbar og som alle svømmeænder i Danmark følsom overfor forstyrrelser forårsaget af jagt. Arten er i den forbindelse blevet begunstiget af de mange nye reservater, der blev etableret fra 1989 til 2000. Se uddybning heraf under pibeand.

Det årlige jagtudbytte de seneste seks jagtsæsoner 2018/19-2023/24 har i gennemsnit været 93.447 fugle (Min.: 67.721, Maks.: 108.187) (Vildtudbyttestatistikken). Der er betydelige år-til-år variationer, og det årlige udbytte har været stigende siden 1995 (Madsen m.fl. 2021, opdateret). Set i et længere perspektiv var udbyttet jf. vildtudbyttestatistikken dog faldende fra 1980'erne til 1995. Det er ikke her vurderet om stigningen i rastefuglebestanden eller i jagtudbyttet de senere år er størst.  

Krikand er i perioden 2018-2023 overvåget på de to landsdækkende optællinger af vandfugle ved midvinter i 2020 og 2023, samt på de årlige reducerede midvintertællinger. Kort over undersøgelsesområderne for de landsdækkende optællinger ved midvinter i 2020 og 2023 kan ses i metodeafsnittet om midvintertællinger. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger af indekslokaliteterne, der også er omtalt i metodeafsnittet for midvintertællingerne. Alle tal fra midvintertællingernes indekslokaliteter indrapporteres til Wetlands International og benyttes til vurdering af udviklingen for artens flyway-bestand. 

Den primære optælling for krikænder er en næsten landsdækkende optælling i første halvdel af oktober, som er udført årligt fra 2004-2016. I NOVANA-programmet 2017-2021 overvågedes arten hvert andet år i oktober (lige år), men i det nuværende program overvåges den igen årligt i oktober, og blev således talt i både 2022 og 2023. Disse tællinger udgør et nationalt program, der sigter mod at optælle svømmeænderne, når der forventeligt er flest her i landet om efteråret. De indgår ikke i internationale optællinger, men er vitale for den nationale monitering af artens forekomst, fordi fuglene trækker helt bort i kolde vintre og ellers kun ses i beskedne antal ved midvintertællingerne. Nationalt bruges tællingerne bl.a. til overvågning af arten i fuglebeskyttelsesområder, hvor den indgår i udpegningsgrundlaget.

Optællingerne i oktober udføres ved ca. 120 udvalgte optællingsområder, der forventeligt rummer langt størstedelen af landets bestande af svømmeænder, herunder alle fuglebeskyttelsesområder, der er udpeget for en eller flere svømmeandearter. Optællingsområderne omfatter fjorde, lavvandede bugter, kystlaguner og søer jævnt fordelt over hele landet, herunder alle større reservatområder samt de fleste større naturgenopretningsområder. Blandt disse benyttes 56 udvalgte områder, hvorfra der findes data helt tilbage til dele af 1980'erne og 1990'erne, til beregning af årlige bestandsindeks.  

Midvinteroptællingerne af krikand udføres især fra land og ved totaltællinger foretaget fra fly. Mindre antal registreres også ved transekttællinger fra fly.  

I oktober optælles hovedparten af områderne fra land. Der foretages dog, hvis vejrlig og andre forhold tillader det, flytællinger i Vadehavet og det Sydfynske Øhav samt evt. ved Lolland og Læsø. Især Vadehavet og Saltholm kan ikke altid overvåges, da udførelse af tællingerne her fordrer meget ideelle vejrforhold.   

Til denne rapport er der suppleret med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke tælles årligt, for at beregne landstotaler for både midvinter 2020 og 2023 samt oktober 2022 og 2023. 

Der blev registreret 38.233 krikænder på den landsdækkende midvintertælling i 2020 og 31.097 i 2023, der er henholdsvis højeste og næsthøjeste antal truffet i et år med landsdækkende midvintertællinger (Tabel 1).  Arten kan om vinteren ses over det meste af landet, og blev både i 2020 og 2023 set i større antal på mange lokaliteter jævnt fordelt i landet (Figur 1, Figur 2).  

Bestandsindekset for midvinter har været markant stigende de seneste år (Figur 3). Bestandens udvikling klassificeres ud fra de log-lineære modeller, baseret på GAM-modellernes output, som værende stærkt stigende i både den lange periode fra 1987-2023, og den korte periode fra 2012-2023. 

Ved oktobertællingerne af svømmeænder blev der optalt 78.479 krikænder i 2022 (Figur 4) og 82.467 i 2023 (Figur 5).  

Arten forekom i de to efterår i størst antal i fuglebeskyttelsesområde nr. 57 Vadehavet (12.053 fugle talt fra land i 2022 og 17.194 i 2023). Udenfor Vadehavet var de største lokaliteter (antal > 4.000 fugle nævnt) i 2023 fuglebeskyttelsesområderne nr. 13 Østlige Vejlerne (7.185), nr. 43 Ringkøbing Fjord (4.990) samt nr. 89 Præstø Fjord og Ulvshale-Nyord (4.751) (Figur 5). I 2022 var det kun i Vadehavet, der sås mere end 4.000 fugle (Figur 4). 

Bestandsindekset baseret på oktobertællingerne fra 56 lokaliteter med regelmæssige tællinger tilbage til 1980 har været jævnt stigende (Figur 6). Bestandens udvikling klassificeres ud fra de log-lineære modeller, baseret på GAM-modellernes output, som værende moderat stigende i såvel den lange periode fra 1987-2023, som den korte fra 2012-2023 (Figur 6).  

Udvikling i antal og udbredelse

Det samlede antal af krikænder ved de to oktobertællinger i 2022 og 2023 var de højeste antal, der er registreret siden 2004, jf. de faktisk opgjorte antal. Det er dog først i denne og forrige NOVANA-rapport, der er foretaget opgørelser af egentlige landsbestande, ved supplering med DOFbasedata. Før 2020 blev bestanden opgjort ud fra omkring 120 faste optællingsområder. Indeks antyder at tidligere år også har haft høje antal, men de senere års høje værdier afspejler desuagtet, at bestanden af krikænder, der raster i Danmark om efteråret, er stigende. Der er betydelige år-til-år variationer i antallet i Danmark, som påvirkes bl.a. af sommerens ynglesucces, hvilket er påvist både for Vadehavet og Ringkøbing Fjord (Laursen & Frikke 2006, Meltofte & Clausen 2011). 

Antallet af overvintrende krikænder er stærkt afhængigt af vinterens hårdhed, med lavere antal i kolde vintre og højere i mildere år. Den markant stigende overvintrende bestand afspejler formentlig den forøgede hyppighed af milde vintre.  

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.