Ederfuglen yngler næsten udelukkende på småøer nær saltvand. I træk- og vinterperioden forekommer arten talrigt kystnært, hvor den især fouragerer på blåmuslinger. 

Arten yngler kystnært i det meste af Nordeuropa mod syd til Holland. Herhjemme er arten en vidt udbredt ynglefugl. I perioden 1990-2010 var den danske ynglebestand stabil med omkring 23.000-25.000 par. Siden 2010 er antallet af ynglende hunner gået tilbage. I den seneste opgørelse (baseret på tællinger gennemført i 2018-2022) blev ynglebestanden for 2020 således opgjort til 16.500-17.500 ynglepar, svarende til en nedgang på 32 % over ti år. Saltholm er fortsat artens vigtigste ynglelokalitet herhjemme (Christensen & Bregnballe 2024). De danske ynglefugle samt trækfugle fra Østersøen overvintrer tillige talrigt i de indre danske farvande og i Vadehavet og kun fåtalligt langs den øvrige del af den jyske vestkyst.

Flyway-bestanden er vurderet til at være på 560.000-920.000 fugle, med en faldende udvikling og et 1% kriterie på 7.200 fugle (Wetlands International 2024). Grundet tilbagegangen i artens, for Danmark, relevante flyway-bestand blev arten i 2018 oplistet til kategorien A4 i AEWA-regi, hvilket blev efterfulgt af en international handlingsplan (Lehikoinen m.fl. 2022). Denne handlingsplan var også ensbetydende med en øget overvågningsindsats af en række vigtige parametre for arten i Danmark (Christensen m.fl. 2023). Denne overvågning er er dog stoppet og afventer udarbejdelsen af en adaptiv jagtforvaltingsplan. 

Ederfugl er udsat for en række påvirkninger, som kan have haft betydning for den negative bestandsudvikling. Arten er jagtbar og et meget vigtigt bytte for danske jægere. Jagtudbyttet er dog faldet konstant siden år 2000 og lå i perioden 2012-2023 mellem 12.000-44.000 fugle (med de laveste antal mod slutningen af perioden). Historisk set har jagtudbyttet været meget højere og udgjorde i midten af 1990'erne over 100.000 fugle pr. år (Vildtudbyttestatistikken). Siden 2015 har hunner af ederfugl være fredet og siden 2022 har arten desuden være fredet i fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. 

Et anseligt antal fugle omkommer som bifangst i fiskeredskaber (Degel m.fl. 2010). De nordeuropæiske kolonier har været ramt af sygdommen Pasteurellosis, som især dræbte ynglende hunner (Christensen m.fl. 1997). De store kolonier i Finland er reduceret betragteligt i antal med helt op til 60% fra 1990'erne til 2013 og det formodes at nedgangen primært skyldes prædation fra bl.a. havørn og amerikansk mink (Öst m.fl. 2018).

Menneskelige forstyrrelser af ederfugle i form af sejlads i mindre fartøjer, f.eks. i forbindelse med fritidsaktiviteter (windsurfere, kitesurfere, fiskeri, jagt og andre fritidsaktiviteter) kan påvirke bestanden. Fuglene vurderes at være mest følsomme over for sådanne forstyrrelser i den periode, hvor de fælder svingfjer og derfor ikke er flyvedygtige. Det sker i sensommeren, hvilket falder sammen med øget fritidsrelateret aktivitet i lavvandede områder i de indre danske farvande.

Ederfugle i Danmark lever overvejende af blåmuslinger, hvor reducerede koncentrationer af næringsstoffer omkring Danmark kan have ført til reduktioner i fødemængden (Laursen & Møller, 2014), samtidig med at varmere klima kan have ført til reduktion i fødekvaliteten (Waldeck & Larsson 2013, Jaatinen m.fl. 2020). Arten er i øvrigt sårbar over for olieforureninger.

Ederfugl er i perioden 2018-2023 overvåget på de to landsdækkende optællinger af vandfugle ved midvinter i 2020 og 2023. Kort over undersøgelsesområderne for de landsdækkende optællinger ved midvinter i 2020 og 2023 kan ses i metodeafsnittet om midvintertællinger. Arten overvåges desuden på de landsdækkende optællinger af fældefugle, hvor udersøgelsesområdet for den seneste optælling i 2018 kan ses i metodeafsnittet om fældefugletællinger. 

Optællingerne udføres som transekt- og totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen.    

På den landsdækkende midvintertælling i 2020 blev der i alt registreret 152.300 ederfugle, hvoraf de ca. 41.700 blev optalt i områder dækket af totaltællinger fra enten land eller fly (Tabel 1). I området dækket af transekter blev der optalt 110.600 ederfugle resulterende i et totalt estimat for det dækkede område på 387.035 fugle (nedre og øvre konfindensgrænser 290.037 - 516.473). Et samlet estimat for den landsdækkende tælling er således omkring 428.700 fugle.

På den tilsvarende tælling i 2023 blev der i alt registreret 134.300 ederfugle, hvoraf de ca. 54.000 blev optalt i områder dækket af totaltællinger fra enten land eller fly (Tabel 1). I området dækket af transekter blev der registreret 80.362 ederfugle resulterende i et totalt estimat for det dækkede område på 320.373 fugle (nedre og øvre konfindensgrænser 241.673 - 424.701). Et samlet estimat for den landsdækkende tælling er således omkring 374.400 fugle.

Arten forekommer almindeligt over det meste af landet, dog forholdsvis fåtalligt langs Vestkysten og omkring Bornholm. Flest fugle blev registreret i Bælterne, den vestlige del af Østersøen, samt kystnært i Aalborg Bugt (Figur 1, Figur 2).

På den landsdækkende fældefugletælling i 2018 blev der registreret 35.010 fugle. Det reelle totale antal individer er noget højere, da fuglene i de åbne havområder er optalt efter linjetransektmetoden, der kun registrerer et udsnit af fuglene. Enkelte områder (f.eks. det Sydfynske Øhav og Smålandsfarvandet) er både optalt ved totaloptælling fra fly og ved transekttælling fra fly, da de to optællingsmetoder har til hensigt at dække forskellige arter. I den afrapporterede total er der for hvert af disse områder medtaget den højeste samlede total, velvidende at en efterfølgende modellering af data indsamlet som transektdata ender med højere totaler end de optalte antal. Flest fugle blev set fra fly (21.381), men flere af de gode områder beliggende mere kystnært (f.eks. Horsens Fjord) blev i 2018 dækket ved totaloptællinger foretaget fra land. I de mere marine områder blev flest fugle registreret i det Sydfynske Øhav, den vestlige del af Smålandsfarvandet og op igennem Storebælt til den sydlige del af Kattegat, Vadehavet og farvandet omkring Læsø (Figur 3). På mere kystnære lokaliteter, hvor der samtidigt også blev foretaget totaloptællinger, blev der registreret mange fugle i Horsens Fjord (3.446), Odense Fjord (3.535) og Roskilde Fjord (2.317).  

Udvikling i antal og udbredelse

Den overvintrende bestand af ederfugle blev på de to landsdækkende midvintertællinger foretaget i perioden estimeret til henholdsvis til være ca. 429.000 fugle i 2020 og 374.400 i 2023. Den overvintrende bestand er tidligere modelleret i 2004 og 2008, dog findes der også tentative estimater fra 2013 og 2016 (Tabel 2). De modellerede antal fra 2020 og 2023 tyder på en mindre tilbagegang i antallet af overvintrende fugle, men usikkerheder forbundet med optællingsmetode og variation mellem årene spiller nok også ind, hvorfor resultater fra fremtidige tællinger formentlig vil kunne give et mere præcist billede af bestandsudviklingen. 

En specifik modellering af data fra 2013 og 2016 vil give en mere præcis opgørelse af totale antal og tætheder, da forskelle i dækning, fysiske forhold under optællingerne m.v. mellem tællingerne gør at brugen af ratioer fra tidligere tællinger er behæftet med nogen usikkerhed.

Det er svært direkte at sammenligne de registrerede totale antal ederfugle på de seneste fældefugletællinger. En efterfølgende modellering af data vil give et mere præcist sammenligningsgrundlag. På de to fældefugletællinger i 2006 og 2012 blev der registreret henholdsvis 28.736 og 24.361 ederfugle (Tabel 1). Totalen fra 2006 førte ved en rumlig modellering til en estimeret total fældebestand på 110.000 fugle (Petersen & Nielsen 2011). I 2018 blev der registreret 9.665 fugle på transekt, hvor de tilsvarende tal fra 2012 er 13.582 og i 2006 blev der registreret 13.239. Fordelingen adskiller sig ikke nævneværdigt fra fordelingen på de to seneste landsdækkende fældefugletællinger i 2006 og 2012 (Pihl m.fl. 2013), dog blev der ikke registreret høje antal i Lillebælt i 2018.  

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.