I Danmark træffes gråand om efteråret og vinteren jævnt fordelt i småflokke over hele landet, og der er i modsætning til de øvrige svømmeænder ikke enkeltlokaliteter, der indeholder markant højere antal end andre, hvilket blandt andet også afspejles i, at ingen enkeltlokalitet er af international betydning for arten.

Gråand er vidt udbredt og talrig som ynglefugl i Danmark såvel som resten af den nordlige halvdel af Jorden. Arten er også en talrig trækgæst. I Sverige er arten gået frem og der overvintrede i 2015 i omegnen af 200.000 fugle i landet (Nilsson & Haas 2016). Bestanden i Nordvesteuropa vurderes til at være mellem 4,5 og 7,1 mio. fugle, med et 1% kriterie på 53.000 og som værende i tilbagegang (Wetlands International 2024).

Arten er jagtbar og det årlige jagtudbytte i perioden 2012-2023 har været faldende fra 485.000 til 313.000 fugle (Vildtudbyttestatistikken). Historisk steg jagten fra et niveau på omkring 400.000 nedlagte fugle pr. sæson til op mod 800.000 fugle i 1990’erne og er altså siden faldet igen. En andel af jagtudbyttet stammer fra udsatte fugle, hvor det skønnes der årligt udsættes 350.000 fugle (Kanstrup m.fl., under forberedelse). 

Gråand registreres, i modsætning til de andre svømmeænder, i størst antal ved midvinter, og det er derfor de landsdækkende midvintertællinger, der sammen med årlige indeksberegninger udgør grundlaget for en vurdering af bestandsudviklingen for trækgæsterne.

Gråand er i perioden 2018-2023 overvåget på de to landsdækkende optællinger af vandfugle ved midvinter i 2020 og 2023, samt på de årlige reducerede midvintertællinger. Kort over undersøgelsesområderne for de landsdækkende optællinger ved midvinter i 2020 og 2023 kan ses i metodeafsnittet om midvintertællinger. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger af indekslokaliteterne, der også er omtalt i metodeafsnittet for midvintertællingerne. Alle tal fra midvintertællingernes indekslokaliteter indrapporteres til Wetlands International og benyttes til vurdering af udviklingen for artens flyway-bestand. 

Arten overvåges desuden på de landsdækkende optællinger af fældefugle, der senest er gennemført i ultimo juli-primo september 2018, se metodeafsnittet om fældefugletællinger.

Midvinteroptællingerne af gråand udføres især fra land og ved totaltællinger foretaget fra fly. Mindre antal registreres også ved transekttællinger fra fly. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke benyttes årligt.

Der blev på de to landsdækkende midvintertællinger i 2020 og 2023 registreret henholdsvis 100.364 og 120.252 fugle, antal der ligger noget under de foregående tællinger (Tabel 1). Arten var på begge tællinger udbredt jævnt over hele landet (Figur 1, Figur 2).

Bestandsindekset for midvinter 2022 og 2023 var begge blandt de lavere værdier i hele tidsserien fra 1987 til 2023 (Figur 3). Bestandens udvikling klassificeres ud fra de log-lineære modeller, baseret på GAM-modellernes output, som værende moderat faldende i både den lange periode fra 1987-2023 og den korte fra 2012-2023. 

Udvikling i antal og udbredelse

Arten registreres almindeligt over hele landet (Figur 1), dog med større koncentrationer langs østkysten af Himmerland, i Limfjorden, Roskilde Fjord, Stege Bugt, Alleshave Bugt og Præstø Fed. I hårde vintre, hvor søer fryser til, registreres flere fugle langs kysterne. I milde vintre kan arten overvintre på selv meget små søer, hvilket besværliggør en fyldestgørende optælling af det totale antal fugle, da fuglene er fordelt på en større mængde lokaliteter i modsætning til de kolde vintre. Den observerede nedgang i antal, kan derfor delvist forklares af, at der nu er længe mellem kolde vintre, så en relativt større andel af gråænderne ikke bliver talt. Dertil kommer at færre fugle udsættes mhp. jagt, og at stadigt flere gråænder overvintrer i fx Sverige (Green m.fl. 2024).    

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.