Toppet skallesluger er almindelig i Danmark både som ynglefugl og vintergæst i salt- og brakvandsområder. Uden for yngletiden træffes arten fortrinsvis i lavvandede, beskyttede dele af kyststrækningerne i de indre danske farvande (Petersen & Nielsen 2011).

Arten yngler i større søer, floder og langs kysten i Nordeuropa samt videre østover (Scott & Rose 1996). Den danske bestand af toppet skallesluger yngler langs alle danske kyster, undtagen den jyske vestkyst (Grell 1998), og artens udbredelse er gået tilbage mellem de to seneste Atlasundersøgelser (Vikstrøm & Moshøj 2020). 

Den nordvesteuropæiske bestand er vurderet til at være 100.000-160.000 fugle, med et 1 %-kriterium på 1.300 fugle, og som værende stabil eller muligvis i tilbagegang (Wetlands International 2024).  

Toppet skallesluger er underlagt en række påvirkninger, som kan have haft betydning for bestandsudviklingen. Arten var jagtbar til og med sæsonen 2013/14, hvor arten blev fredet (Madsen m.fl. 2021). Arten omkommer formentlig i nogen grad i fiskeredskaber i Danmark, som også vist fra andre lande (Zydelis m.fl. 2009). I sensommeren, hvor arten fælder svingfjer, er arten sårbar over for forstyrrelser. Den stigende rekreative udnyttelse af vores indre farvande i sensommeren kan således tænkes at have indflydelse på arten.  

Toppet skallesluger er i perioden 2018-2023 overvåget i forbindelse med de landsdækkende midvintertællinger i 2020 og 2023 samt ved de årlige reducerede midvintertællinger (foretages alle år). Kort over undersøgelsesområderne for de landsdækkende optællinger ved midvinter i 2020 og 2023 kan ses i metodeafsnittet om midvintertællinger.  Området dækket af transekter på midvintertællingerne vurderes at dække artens udbredelse i de indre farvande godt. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger af indekslokaliteterne, der også er omtalt i metodeafsnittet for midvintertællingerne. Arten overvåges desuden på de landsdækkende optællinger af fældefugle, hvor undersøgelsesområdet for den seneste optælling i 2018 kan ses i metodeafsnittet om fældefugletællinger. I forbindelse med den seneste revision af NOVANA-programmet blev der desuden tilføjet en optælling af arten i Limfjordsområdet, hvor arten topper i antal i november. Denne tælling gennemføres hvert andet år og er således gennemført tre gange i perioden 2018-2023 (Tabel 3). 

Arten forstyrres forholdsvis let på flytællinger, hvorfor den nok i nogen grad overses. De større, åbne vandområder i Limfjorden er svære at dække på en totaltælling fra fly, og antallet registreret ved flytællingen i Limfjorden må formodes at være mindre end det faktiske antal fugle i området.

Optællingerne udføres som transekt- og totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen, dette dog primært i år med landsdækkende optælling af arten. For de områder, der dækkes af transekttællinger, indgår data fra andre tællinger (tællinger fra landjorden eller totaloptællinger fra fly) ikke i den afrapporterede total.

Der er gennemført to landsdækkende midvintertællinger i perioden. I 2020 blev der i alt registreret 14.237 fugle på den landsdækkende midvintertælling (Tabel 2), heraf blev de 2.518 registreret på transektoptællinger fra fly og 11.719 fugle i områder dækket af totaltællinger fra fly og landjorden. Det samlede antal fugle estimeret inden for området dækket af transekter var 25.421 fugle (nedre og øvre konfidensgrænser 19.170 - 33.711), hvorfor en samlet midvinterbestand i 2020 var på 37.140 fugle. På midvintertællingen i 2023 blev der i alt registreret 15.171 fugle (Tabel 2), hvoraf de 2.894 blev registreret på transektoptællinger og de resterende 12.277 fugle blev registreret fra totaltællinger fra land eller fra fly. Der blev i alt estimeret 32.599 fugle (nedre og øvre konfidensgrænser 24.601 - 43.19X) inden for området dækket af transekter. Det samlede antal fugle i 2023 var således 44.876.

Flest fugle blev registreret i lavvandede og forholdsvis kystnære områder (Figur 1, Figur 2), som Limfjorden, Sydfynske Øhav, Smålandsfarvandet, Hyllekrog/Rødsand-området, samt farvandet omkring Saltholm og Amager (2020). En efterfølgende rumlig modellering af data registreret på transekter vil give totale antal, samt tætheder for de dækkede områder. 

Bestandsindekset for midvinter var i både 2022 og 2023 blandt de højeste i overvågningsperioden fra 1987 til 2023 (Figur 3). Bestandens udvikling klassificeres ud fra de log-lineære modeller, baseret på GAM-modellernes output, som værende moderat stigende i den lange periode fra 1987 til 2023, men stærkt stigende i den korte fra 2012-2023.

Der blev i sensommeren 2018 i alt registreret 2.814 toppede skalleslugere på den landsdækkende optælling af fældende vandfugle, hvilket er flere end på den seneste optælling foretaget i 2012 (Tabel 2). Fuglene fordelte sig stort set som ved fældefugletællingen i 2012, men på tællingen i 2018 blev der igen registreret fugle ved Læsø, og så resulterede den generelt bedre dækning også i flere registrerede fugle spredt i de indre danske farvande (Figur 4). Flest fugle blev registreret i Nissum Bredning (1.093), sydøst for Læsø (425) og ved udmundingen af Randers Fjord (152). Hovedparten (74 %) af de registrerede fugle blev optalt på optællinger foretaget fra fly, hvor især fuglene sydøst for Læsø og i den vestlige del af Limfjorden kan være svære at tælle fra land. Det rapporterede antal indeholder også i nogen grad ynglefugle med årsunger.

Der er i perioden 2018-2023 foretaget tre optællinger i november måned i Limfjordsområdet (Tabel 3). Tidligere tællinger har vist, at arten på dette tidspunkt forekommer i højere antal sammenlignet med ved midvinter. Alle tællinger dækkede området fra Harboøre i vest til Aalborg i øst, hvor det det centrale og vestlige område blev optalt fra fly. Hjarbæk Fjord og Vejlerne blev dækket fra land. Nibe, Gjøl og Halkær Bredninger samt Ulvedybet blev også optalt fra land. På tællingen i 2023 blev der i alt registreret 6.830 fugle, hvilket var på niveau med de tre tidligere tællinger (Tabel 3). Fordelingen af fuglene adskilte sig ikke nævneværdigt fra de tidligere tællinger. Større flokke blev registreret i og omkring Dråby Vig, Kås Bredning og i Løgstør Bredning (Figur 5). I den østlige del af Limfjorden blev der registreret 373 fugle på en overnatningstælling i Ulvedybet, hvilket overstiger summen optalt i hele Nibe/Gjøl-området på dagstællingen, hvorfor overnatningstællingen er brugt som total for området. Novembertællingen indeholder også en række optællinger af fugle optalt på overnatningstræk (Tabel 4). Set over de seneste tre års tællinger, så optælles der langt flest fugle i de Vestlige Vejler (Østerild Fjord) og i Dråby Vig. Sidstnævnte lokalitet kan huse mere end 5.000 fugle til overnatning (DOFbasen). Det skal desuden nævnes, at der i 2023 også blev registreret 670 fugle gående til overnatning i Kås Bredning. Noget lignende blev også registreret på flytællingen i 2019 og til dels i 2021, hvor koncentrationen dog blev observeret lidt længere mod syd, nord for Venø. Overnatningstællingerne indgår som udgangspunkt ikke i summerne præsenteret i Tabel 3, da de overnattende fugle formentlig kommer til overnatningslokaliteterne fra et stort område, som er svært at definere.  

Udvikling i antal og udbredelse

Totalen for overvintrende fugle på de to landsdækkende midvintertællinger i henholdsvis 2020 og 2023 var ca. 37.100 og ca. 44.900 fugle, hvilket er sammenligneligt med tællinger fra tidligere år (Tabel 1). Da arten i større omfang end de to andre skalleslugerarter også forekommer på mere åbne havområder, er udviklingen gennem perioden med landsdækkende tællinger i 1968-2023 svær at bedømme. Dette skyldes, at en større andel af bestanden i dag optælles med linjetransektmetoden, hvor der før 2008 stort set udelukkende benyttedes totaltællinger, også på de åbne havområder. Bedømt ud fra indeksberegningerne, der baseres på lokaliteter talt med totaltællingsmetoder, enten fra fly eller land, var den overvintrende bestand af toppet skallesluger stigende fra 1987 til 2023 (Figur 3), dog med fluktuationer. Totalerne fra de landsdækkende optællinger ved midvinter, synes at vise en forholdsvis stabil bestand i perioden (2008-2023) med modellerede totalestimater. De tre år med modellerede estimater (2008, 2020 og 2023) giver således en bestand på 37.100 - 54.700 fugle.   

Antallet af toppede skalleslugere på den landsdækkende fældefugletælling i 2018 var lidt højere end på tællingen i 2012, men fordelingen var stort set den samme. Flokke af fældende toppede skalleslugere kan let overses fra fly, men i 2018 blev der set fugle syd for den østlige del af Læsø, hvilket også sidenhen er registreret (Nielsen m.fl. 2024), samt en god koncentration i den vestlige del af Limfjorden, hvilket også var tilfældet på tre surveys med højt-opløselige billeder i sensommeren 2016, hvor der blev estimeret totaler på 1.456-2.570 fugle i Nissum Bredning (Petersen m.fl. 2016). 

Antallet registreret på novembertællingen i 2023 afveg ikke væsentligt fra de tre tidligere tællinger. Der blev registreret lidt færre fugle på overnatningstællingerne i 2023 sammenlignet med i 2021, men antallene kan formentlig variere meget alt efter vejrforhold på optællingsdagen. De store åbne vandflader i Løgstør, Nissum og Livø Bredninger kan være svære at optælle fra fly, specielt under mindre gode observationsbetingelser, hvorfor det formodes, at de registrerede antal på flytællingen er et minimumsantal, hvilket de høje antal registreret på overnatningstællingerne i 2021 også tyder på. Arten forstyrres desuden meget let og reagerer ofte ved at flyve op på god afstand af flyveren, hvorfor arten let kan overses under dårlige forhold. 

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.