De fem arter af alkefugle overvintrer i varierende antal i de dybere dele af de danske farvande, hvortil de fleste kommer fra yngleområder nord og vest for Danmark (Cramp & Simmons 1983). Langt de fleste alkefugle, der registreres, er alke og lomvier. Den reelle fordeling af de to arter i det totale antal er dog ikke kendt. Det meget begrænsede antal individer registreret af tejst, lunde og søkonge gør, at der for disse tre arter ikke estimeres en overvintrende bestand. 

Alkefugle er udbredte i Nordsøen og de fleste af de indre danske farvande. De største forekomster på midvintertællingerne registreres i Kattegat. Alkefugle forekommer også talrigt på andre årstider i danske farvande, der er bl.a. en meget stor forekomst af alk i Kattegat om efteråret (Nielsen m.fl. 2023). I danske farvande forekommer en række forskellige flyway-bestande af de forskellige arter (Tabel 1). Den præcise fordeling mellem de forskellige underarter af f.eks. alk og lomvie i den overvintrende bestand i Danmark er ikke kendt. Det formodes, at størstedelen af den store bestand i Kattegat udgøres af de største bestande af alk (ssp. islandica) og lomvie ssp. aalge (East Atlantic), hvorimod det f.eks. i Østersøen primært er lomvier af underarten ssp. aalge (Baltic), der forekommer (Kammp og Lyngs 1996). De danske ynglefugle udgøres af alk ssp. torda (East Atlantic) og lomvie ssp. aalge (Baltic) (AEWA 2022). 

For tejst formodes det, at bestanden uden for ynglesæsonen primært udgøres af ssp. arcticus i Kattegat og, at bestanden i Østersøen hovedsagelig udgøres af ssp. grylle (Wetlands International 2024). Den danske ynglebestand udgøres udelukkende af ssp. arcticus (Asbirk 1979). 

Den mest direkte trussel mod alk og lomvie i danske farvande formodes at være bifangster i fiskeredskaber (Zydelis m.fl. 2009, 2013). Undersøgelser fra den tyske del af Nordsøen har vist at tætheden af lomvier var lavere indenfor en afstand af helt op til 19.5 km fra operationelle vindmølleparker (Peschko m.fl. 2024). 

Arterne er ikke jagtbare, og har deres primære udbredelse uden for områder med intensiv havjagt eller anden trafik af mindre fartøjer, der kan påvirke deres fordeling.

Reproduktionsraterne for både lomvie og alk påvirkes af ændret adgang til føderessourcer i fuglenes yngleområder, primært uden for danske farvande og formodentlig forårsaget af ændrede klimatiske og oceanografiske forhold (OSPAR Intermediate Assessment 2017).

Alkefugle overvåges udelukkende i forbindelse med de landsdækkende optællinger af fugle fra fly ved midvinter, og artsgruppen er i perioden 2018-2023 således overvåget i 2020 og 2023. Undersøgelsesområdet for den landsdækkende optælling ved midvinter i 2023 kan ses i metodeafsnittet om midvintertællinger, og et tilsvarende fra 2020 kan ses i NOVANA 2020-2021 rapporten. Området dækket af transekter på midvintertællingerne i 2020 og 2023 vurderes at dække de primære arters (alk og lomvie) udbredelse i de indre farvande ganske godt. Dog forekommer begge arter formentlig også i større antal øst for det dækkede område ved Bornholm, da optællinger på andre årstider har påvist koncentrationer her (Petersen & Sterup 2020). Området øst for Bornholm er historisk ikke dækket ved midvinter. I Nordsøen, der ikke blev dækket på tællingen i 2020 og kun den sydlige del i 2023, forekommer alkefugle også almindeligt ved midvinter.   

Alkefugle registreres hovedsageligt vha. linjetransekttællinger fra fly over de dybere dele af de danske farvande og kun noget mere fåtalligt langs kyster og i havne optalt fra land. Identifikation af alkefugle til artsniveau fra fly kræver meget gode observationsforhold, og ofte er det kun fugle tæt på flyveren, der kan artsbestemmes.

Som på tidligere tællinger var langt hovedparten af de registrerede fugle alke eller lomvier. Tejst registreres kun fåtalligt fra tællinger foretaget fra fly og den overvintrende bestand er væsentligt større end den registrerede. Søkonge og lunde registreres kun meget sjældent.

På den landsdækkende midvintertælling i 2020 blev der i alt registreret 3.144 alkefugle, hvilket resulterede i en total på 28.043 alkefugle (nedre og øvre konfidensgrænser 20.863 - 37.693) inden for området dækket af transekter. Der blev i alt registreret XX  alkefugle på den tilsvarende tælling i 2023, hvoraf de 3.321 fugle blev registreret på transekt, hvilket resulterede i en total på 27.573 alkefugle (nedre og øvre konfidensgrænser 21.392 - 35.542) inden for området dækket af transekter. Flest fugle blev registreret i Aalbæk Bugt, centrale Kattegat og omkring Bornholm (Figur 1, Figur 2).

Udvikling i antal og udbredelse

Det estimerede antal overvintrende alkefugle ved de to landsdækkende midvintertællinger var i begge år noget lavere end de modellerede antal fra tællingerne i 2004 og 2008 på henholdsvis 51.500 (endda uden dækning fra vigtige områder mellem Anholt og Nordsjælland) og 76.500 fugle. I 2013 og 2016, hvorfra der ikke findes modellerede totale antal for de landsdækkende midvintertællinger, blev der registreret meget få fugle i 2013 (861 fugle), men nogle flere i 2016 (4.228 fugle). Forskellene mellem antallene fra de forskellige midvintertællinger skyldes formentlig både optællingstidspunktet for artens primære overvintringsområder i Danmark, men også det faktum at arterne forekommer i størst antal i Kattegat, hvor fuglene formentlig i nogen grad fordeler sig efter fødetilgængelighed og således både kan forekomme inden for danske og svenske farvande, men også nord og vest for Skagens Gren i Skagerrak, som ikke er dækket af de landsdækkende midvintertællinger. 

Fordelingen af alkefuglene adskilte sig ikke fra tidligere år. 

Der overvintrer også et stort antal alkefugle i den danske del af Nordsøen, som kun i ringe grad dækkes af de landsdækkende midvintertællinger. 

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.