Fiskehejre er en forholdsvis almindelig fugl i Danmark. Arten yngler i kolonier spredt over det meste af landet. Den nationale ynglebestand blev i 2018 vurderet til 5.500 par (Fredshavn m.fl. 2019). Om vinteren trækker en del fugle til Vesteuropa og Vestafrika, mens der kommer andre fugle til fra det øvrige Skandinavien. Arten lever af en række fødeemner, som bl.a. inkluderer diverse småfisk, men også mindre pattedyr, padder og fugleunger.

Den aktuelle flyway-bestand, der forekommer i Nordvesteuropa, er på 320.000-380.000 fugle med et 1 %-kriterie på 3.500 fugle og bestanden vurderes at være stabil eller i mulig tilbagegang (Wetlands International 2024). 

Der er ingen kendte trusler for arten i Danmark.

Fiskehejre findes ikke på nogle af de danske fuglebeskyttelsesområders udpegningsgrundlag, og arten indgår derfor ikke i NOVANA-programmet. Arten skal dog afrapporteres i forbindelse med Artikel 12, hvorfor midvinterbestanden for første gang under NOVANA er forsøgt opgjort. Arten registreres dog på alle for arten relevante tællinger (se nedenfor) og i nærværende rapport er den overvintrende bestand opgjort på baggrund af den landsdækkende midvintertælling i 2023. 

Arten er i perioden 2018-2023 overvåget i forbindelse med den landsdækkende midvintertælling i 2023 samt ved de årlige reducerede midvintertællinger (foretages alle år). Kort over undersøgelsesområdet for den landsdækkende optælling i vinteren 2023 kan ses i metodeafsnittet om midvintertællinger. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger af indekslokaliteterne, der også er omtalt i metodeafsnittet for midvintertællingerne. Arten overvåges desuden på den årlige vandfugletælling i oktober uden dog at blive opgjort.

Bestanden af fiskehejre ved midvinter er ikke tidligere opgjort. På midvintertællingen i 2023 blev der i alt registreret 1.981 individer, der var fordelt over det meste af landet (Figur 1). 

Til denne rapport er der derudover for første gang beregnet indeks ud fra fiskehejrens forekomst i indeksområderne (Figur 2). Dette er muligt fordi observatørerne helt tilbage til 1987 har skullet udføre fuldstændige tællinger af vandfugle i områderne. Bestandens udvikling klassificeres ud fra de log-lineære modeller, baseret på GAM-modellernes output, som værende moderat faldende i den lange periode fra 1987 til 2023, men moderat stigende i den korte fra 2012-2023. 

Udvikling i antal og udbredelse

Efter arten blev jagtfredet i 1982 gik ynglebestanden frem (Christensen m.fl. 2022), hvilket også indikeres af DOFs punkttællingsindeks for arten i yngleperioden 1979-2023, mens det korte indeks for 2014-2023 indikerer en stabilisering på et højere niveau (Vikstrøm m.fl. 2023). Punkttællingsindeks for vinterperioden er stabilt, men baseret på godt en tredjedel så mange talte fugle (jf. (Vikstrøm m.fl. 2023), som der indgår indekset vi præsenterer i figur 2. Derfor vi tillægger den nye indeksberegning mere betydning. Det registrerede antal på 1.981 fugle er formentlig noget mindre end det reelle antal overvintrende fugle i Danmark, da arten kan træffes på alle lokaliteter i nærheden af vand (selv små vandhuller, endda havedamme), og mange opholder sig tæt ind under vegetationskanter (rørskovsbræmmer m.v.), hvorfor de kan være svære at se hvis de står på "optællersiden" af en sø eller et vådområde. Ved den seneste opgørelse af ynglebestanden vurderede denne at være på 5.521 par (Fredshavn m.fl. 2019) eller omkring 11.000 adulte ynglefugle. Dertil kommer et segment af ikke-ynglende fugle og udfløjne under, måske udgør 1-2 individer per adult fugl om sommeren, altså en bestand på 16.500-22.000 individer. Jævnfør DOF-basens fænologikurver ses der omkring 1/3 så mange fiskehejrer ved midvinter som om sommeren (DOF 2024). Det vurderedes derfor, at det reelle antal fugle kan udgøre mellem 5.500 og 7.300 fugle.  

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.