Bramgås træffes i træktiden på strandenge, enge og marker. Oprindeligt er arten tæt knyttet til vores kyster, men stadig flere flokke er i de senere år set langt inde i landet, hvor de i selskab med andre gæs også fouragerer på vinterhvede, roerester og stubmarker af korn og majs (Clausen m.fl. 2018, Madsen m.fl. 2020).

Bramgås var førhen kun udbredt som vintergæst i Vadehavsområdet, men har i løbet af de sidste 20 år udvidet sit overvintringsområde til at omfatte stort set hele landet - dog med en relativ lille forekomst langs den jyske østkyst og på Bornholm. I træktiden kan bramgæs ses over det meste af landet, og udbredelsen er generelt voksende.

På flyway-niveau er den samlede internationale bramgåsebestand senest estimeret til omkring 1,4 millioner fugle (Jensen m.fl. 2022).

Arten optræder på fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I, og er derfor ikke jagtbar i de europæiske lande. Herhjemme reguleres bramgåsen imidlertid betragteligt som følge af markskader i områder, hvor arten er talrig, og i de seneste år har antallet af skudte fugle således ligget mellem 13.000-18.000 individer (Clausen m.fl. 2020, Vildtudbyttestatistikken). Det vurderes, at der for nuværende ikke er trusler for arten.

Bramgås overvåges årligt gennem landsdækkende optællinger i midten af januar. De tidligere årlige tællinger i marts er grundet ændringer i NOVANA-programmet siden 2017 udført hvert andet år. Arten tælles på lige fod med de andre gæs som optræder i Danmark, og begge optællinger afrapporteres til Wetlands International og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen af bramgås.

Bramgås optælles især på de traditionelle og regelmæssigt benyttede rastepladser over hele landet, gennem målrettede landbaserede totaloptællinger udført af et netværk af optællere. Arten registreres som de andre gåsearter enten ved udflyvning fra sovepladser eller i fourageringsområderne på engområder og agerjorde i indlandet. Ved midvintertællingerne indgår desuden fugle observeret ved totaltællinger foretaget fra fly. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke benyttes årligt.

En stor del af artens fouragering finder sted på landbrugsarealer uden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Fuglebeskyttelsesområderne spiller dog en væsentlig rolle for opretholdelsen af uforstyrrede overnatningspladser.

Ved midvintertællingerne i 2022 og 2023 var antallet af optalte bramgæs hhv. 258.334 og 277.627 fugle (Figur 1, Figur 2), og i årene 2018 til 2023 har januar-tallet varieret mellem 195.010 (2018) og 277.627 (2023) fugle (Figur 4). De største forekomster ses i Vadehavet, langs den jyske Vestkyst, i Limfjorden, det Sydfynske Øhav, Vest- og Sydsjælland samt Lolland og Falster (Figur 1 og Figur 2). Ved marts-tællingen i 2022 taltes 343.397 bramgæs, som er den hidtil højeste forekomst af arten i Danmark (Figur 3, Figur 4), og udbredelsen var stort set identisk med den beskrevet for midvintertællingerne. Marts-tællingerne har i årene fra 2018 til 2023 varieret mellem 201.574 (2018) og 343.397 (2023) fugle (Figur 4). 

Langt de fleste bramgæs tælles i dagtimerne, hvor de fouragerer spredt ud over (oftest) kystnære landbrugsarealer, som oftest ligger udenfor fuglebeskyttelsesområderne. I midvintrene 2022-2023 blev der således kun i 2022 registreret et antal, der overstiger det internationale 1 %-bestandskriterie på 14.000 fugle i et tælleområde, fuglebeskyttelsesområde nr. 71 Sydfynske Øhav (Figur 1). I marts 2022 var der fire sådanne forekomster i fuglebeskyttelsesområderne, henholdsvis nr. 1 Ulvedybet, Nibe & Gjøl Bredninger; nr. 57 Vadehavet; nr. 60 Tøndermarsken og nr. 71 Sydfynske Øhav (Figur 3). Større antal overnatter givetvis i flere af fuglebeskyttelsesområderne. 

Udvikling i antal og udbredelse

Antallet af bramgæs i Danmark er vokset støt siden midten af 1980’erne, hvor arten stort set ikke overvintrede i Danmark, og både vinter og forår estimeres den nationale bestand nu regelmæssigt til over en kvart million fugle (Figur 4, Tabel 1). Bramgåsen forekom tidligere næsten udelukkende ved Vadehavet, men har i dag bredt sig til størstedelen af landet og ser ud til at være i stadig spredning. Den er dog fortsat meget fåtallig i det centrale Jylland og langs den jyske østkyst (Figur 1, Figur 3).

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.