Bjergand forekommer primært i lukkede nor og beskyttede og uforstyrrede havområder, men træffes også i større søer. Fuglene raster øjensynligt om dagen for at tage på fourageringstogter om natten.

Arten yngler på Island, i Skandinaviens bjergegne og østover i det nordlige Rusland. Bjergand er en meget sjælden og uregelmæssig dansk ynglefugl, men overvintrer regelmæssigt på nogle få lokaliteter og spredt i den resterende del af landet. De overvintrende bjergænder forekommer overvejende i Kattegat, Bælterne, samt i Syd- og Sydøstdanmark. I den sydlige del af landet veksler fuglene ofte mellem ferske og mere marine områder. 

Antallet af bjergænder i Nordvesteuropa er ifølge det seneste bestandsestimat fra 2020, 240.000 - 280.000 fugle, med et 1%-kriterie på 2.600 fugle og en stigende bestandsudvikling (Wetlands International 2024).

Bjergand er jagtbar, men dog med et begrænset udbytte i perioden 2012-2023 på mellem 164-707 fugle, og jagtudbyttet er faldet markant siden 1960'erne (Vildtudbyttestatistikken). Arten forekommer kun i større antal på et begrænset antal lokaliteter, hvorfor forstyrrelse må formodes at have en vis indflydelse på artens valg af rastepladser. Det må formodes, at arten i nogen grad også rammes af bifangst, som er vist fra andre lande (Marchowski et al. 2020, Marchowski 2022). Arten er i tilbagegang, men er dog listet som Least Concern (LC) på den seneste europæiske rødliste (Birdlife International 2021).  

Bjergand er i perioden 2018-2023 overvåget på de to landsdækkende optællinger af vandfugle ved midvinter i 2020 og 2023, samt på de årlige reducerede midvintertællinger. Kort over undersøgelsesområderne for de landsdækkende optællinger ved midvinter i 2020 og 2023 kan ses i metodeafsnittet om midvintertællinger. Arten har en meget klumpet og til dels uforudsigelig udbredelse, hvor en del af fuglene forekommer på åbne havområder, der ikke er omfattet af de reducerede midvintertællinger. 

Arten er især optalt ved transekt- og totaltællinger foretaget fra fly, men også i mindre omfang ved optællinger foretaget fra land. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke benyttes årligt.  

Antallet af bjergænder registreret på de to landsdækkende optællinger i perioden var 10.897 i 2020 og 16.034 i 2023 (Tabel 1). Der blev ikke registreret større flokke (>1.000 fugle) i det ellers traditionelt gode område ud for udmundingen af Randers Fjord i hverken 2020 eller 2023, hvorimod de traditionelle overvintringsområder syd for Fyn havde de største forekomster i begge år (Figur 1, Figur 2). I 2020 blev flest fugle registreret i Nørreballe Nor på Langeland (3.530) og i Bøjden Nor (3.400), mens der i 2023 var flest i Hyllekrog/Rødsand Lagunen (2.800), i Nakkebølle Inddæmning (2.640 fugle) og på havet mellem Langeland og Tåsinge (2500 fugle). Arten registreres i høj grad på de samme lokaliteter år efter og år. Flokkene, der forekommer til havs, er dog til dels uforudsigelige i deres forekomst og kan være svære at se fra land, hvorfor de i nogle år kun registreres fra fly. Set i et længere perspektiv er bestanden faldet, men har siden 2000 været forholdsvist stabil på et lavere niveau.

Arten blev ikke registreret i væsentlige antal på den landsdækkende optælling af fældefugle i 2018. 

Udvikling i antal og udbredelse

Fordelingen af overvintrende bjergænder på den landsdækkende tælling adskilte sig ikke væsentligt fra tidligere og størstedelen af de overvintrende fugle blev i lighed med tidligere tællinger registreret på forholdsvis få lokaliteter (Figur 1 og 2). Den overvintrende flok ud for udmundingen af Randers Fjord var mindsket i både 2020 og 2023 sammenlignet med tidligere år, mens Sydfynske Øhav som vanligt var det vigtigste område for arten. Opgørelsen af fugle i dette område besværliggøres af, at fuglene skifter dagrasteplads forholdsvis ofte, og at nogle af fuglene ikke nødvendigvis er synlige fra land, da de opholder sig på åbent hav. 

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.