Lysbuget knortegås træffes i Danmark som træk- og vintergæst i lavvandede områder med undervandsvegetation, på strandenge og i de senere år også på agerjorde i umiddelbar nærhed af de fjorde og enge, de normalt benytter.

Lysbuget knortegås trækker fra yngleområderne i Nordgrønland og Svalbard til Danmark for at overvintre. Mere end halvdelen af bestanden træffes i Danmark om efteråret, hvorefter antallet stiger hen til foråret, hvor hele bestanden findes i Danmark. De lysbugede knortegæs er især udbredt i den nordlige del af Jylland, men mindre flokke findes også regelmæssigt i den sydlige del af Kattegat og den nordlige halvdel af Vadehavet.

Udviklingen i Danmark, der er det vigtigste overvintringsområde for den østatlantiske bestand af lysbugede knortegæs, afspejler at den samlede bestand har været jævnt stigende siden 1970'erne, og i 2019/20-sæsonen blev opgjort til 13.800 fugle (Clausen m.fl. 2020).

Lysbuget knortegås har i højere grad end nogen anden herbivor vandfugleart i Danmark været ramt af reduktioner i udbredelsen af deres foretrukne føde (ålegræs og havgræsser) enten på grund af eutrofiering eller af ukendte årsager. I begyndelsen af 1980'erne var de vigtigste rastepladser henholdsvis i Vadehavet (om efteråret), ved Mariager Fjord (om vinteren) og ved Nissum Fjord (om foråret). På alle tre lokaliteter er der siden sket en markant reduktion i mængderne af ålegræs/havgræsser - i Nissum Fjord og Vadehavet i løbet af 1980'erne (Clausen & Percival 1998, Clausen & Fischer 1994) og i Mariager Fjord efter 2000 (Fælled 2011). Det er sandsynliggjort, at dette betyder at gæssene, når de er henvist til fouragering på søsalat eller alternative fourageringsområder på land, går vinteren i møde i dårligere kondition, og at dette kan forstærke allerede kendte effekter af kolde vintre på dødeligheden (Clausen m.fl. 2012).

De lysbugede knortegæs har på trods af dette forhold klaret sig i Danmark ved løbende at kolonisere nye rastepladser, hvilket har betydet, at de i dag numerisk vigtigste rastepladser om efteråret og vinteren ligger i den østlige del af Limfjorden og langs Kattegatkysten fra Stensnæs til Norddjursland og om foråret ved Limfjorden sydvest for Mors (Agerø-området) samt i Nibe-Gjøl Bredninger. I sidstnævnte område var der også en periode med vigende forekomst af bundplanter, hvor gæssene i stedet sås på det tilbageværende område med ålegræs ved Egholm, men der er siden 2012 set en stor fremgang i forekomsten af ålegræs i Nibe-Gjøl området, fulgt af stigende forekomster af herbivore vandfugle (Balsby m.fl. 2017).

Strandenge er vigtige alternative fourageringsområder for knortegæssene, men engene mister deres værdi for gæssene hvis de gror til. Af fire undersøgte fuglebeskyttelsesområder udpeget for lysbuget knortegås var 81 % af strandengsarealet afgræsset med husdyr i to områder (Agerø-området og Mågerodde), men ved Mariager-Randers fjord var 71 % og ved Nibe-Gjøl området 47 % ugræssede og under tilgroning (Clausen m.fl. 2013). Dette vigtige alternative habitat er også truet af vandstandsstigninger som følge af klimaforandringer. En undersøgelse af alle egnede fourageringsområder i Limfjorden indikerer, at mindst halvdelen og sandsynligvis mere af strandengsarealet vil gå tabt under de undersøgte scenarier for vandstandsstigninger (Clausen & Clausen 2014).

Lysbuget knortegås blev i NOVANA-programmet fra 2004 til 2016 overvåget tre gange årligt gennem landsdækkende optællinger i midten af januar, om foråret og i oktober. I 2017-2023 taltes underarten fortsat årligt ved midvintertællingen i januar. Forårsoptællingen er en national tælling, som har været gennemført regelmæssigt i maj siden 1980'erne og hvert år i 2003-2016. Siden 2017 er tællingen flyttet til april og udføres nu kun i ulige år. Oktobertællingen var årlig fra 2005-2016, udførtes hvert andet år i 2017-2021, men er i det nuværende NOVANA-program igen årlig, hvorfor der foreligger tal fra både 2022 og 2023. Alle optællinger afrapporteres til Wetlands International og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen for lysbuget knortegås på flyway-niveau.

Lysbuget knortegås optælles på de traditionelle og regelmæssigt benyttede rastepladser i de dele af landet, hvor de forekommer årligt, herunder alle fuglebeskyttelsesområder som er udpeget for underarten.

Underarten optælles især ved målrettede landbaserede totaloptællinger af fjordområder og nærliggende strandenge og agerjorde, men ved de landsdækkende midvintertællinger indgår også fugle observeret ved totaltællinger foretaget fra fly, især fra Limfjorden. Som for de øvrige gåsearter gennemføres de landbaserede optællinger som en totaltælling af fugle i fourageringsområderne. Tællingerne udføres af et netværk af optællere på kendte rastepladser for lysbuget knortegås. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke benyttes årligt.

Der blev registreret henholdsvis 4.623 og 5.704 lysbugede knortegæs på midvinteroptællingerne i januar 2022 og 2023, noget færre end ved de umiddelbart foregående vintre. I hele rapportperioden 2018-2023 blev der gennemsnitligt talt 6.896 fugle ved midvinter (Tabel 1; se detaljer om de fire første år i NOVANA-rapporterne for disse, Holm m.fl. 2021 og Nielsen m.fl. 2023). 

I april 2023 blev der kun optalt 4.780 lysbugede knortegæs, godt en tredjedel af antallet i 2021 (se NOVANA-rapport 2020-2021, Nielsen m.fl. 2023). Optælling af underarten i den nu vigtigste forårsrasteplads (fuglebeskyttelsesområde nr. 1 omfattende Ulvedybet, Nibe & Gjøl Bredninger samt Limfjorden omkring Egholm) er i de senere år besværet af stærkt stigende antal af bramgæs i området samt af det faktum, at knortegæssene i situationer med høje vandstande tager på fourageringstogter med bramgæssene på strandenge og vintersædsmarker i området, hvor knortegæssene kan være svære at finde blandt de talrigere bramgæs, da mange enge og marker i området pga. landskabets beskaffenhed må tælles på aftstand og fra lav højde. Senere tællinger i maj 2023, hvor gæssene var ude på ålegræsområderne i Limfjorden gav maksimalt 4.490 fugle. Hvis dette antal lægges sammen med resultatet fra april 2023 tællingen fra Nissum Fjord, andre dele af Limfjorden og Kattegat giver det en total på 6.522 fugle - hvilket vurderes at være en bedre opgørelse af forårsbestanden dette år.  

I oktober 2022 og 2023 blev der optalt henholdsvis 7.628 og 9.631 lysbugede knortegæs (Figur 4, Figur 5) - også antal, der er betydeligt lavere end ved den forudgående oktobertælling i 2020 (se NOVANA-rapport 2020-2021, Nielsen m.fl. 2023). 

Lysbuget knortegås var ved tællingerne i 2022-2023 i lighed med tidligere år langt overvejende udbredt i Limfjorden og langs østkysten af Kattegat fra Stensnæs i Vendsyssel til Norddjursland efterår og vinter, med mindre forekomster omkring Harboøre og Agger Tanger, Agerø, omkring Mols, ved Gyllingnæs og på Nordfyn om vinteren (Figur 1, Figur 2, Figur 4, Figur 5). Næsten hele bestanden samledes ved Limfjorden om foråret (Figur 3). 

Begge år forekom antal, der overstiger det internationale 1 %-bestandskriterie på 130 fugle i flere af de fuglebeskyttelseområder, der er udpeget for underarten i Danmark på alle årstider, men også udenfor fuglebeskyttelsesområderne, fx i Langerak, Bejstrup og Århus Bugt i midvinter 2022 (Figur 1), på agerjorde i omegnen af Limfjorden i midvinter 2023 (Figur 2), øst for Egholm og i Selde Vig syd for Fur i april 2023 (Figur 3), øst for Egholm og i Langerak i oktober 2022 (Figur 4) samt i Langerak i oktober 2023 (Figur 5). 

Udvikling i antal og udbredelse

Antallet af lysbugede knortegæs optalt ved tællingerne i januar varierer generelt meget med vinterforholdene, med lave antal i kolde vintre som fx årene 1996-1997 og 2010-2011 og højere antal i mildere vintre som fx 2020-2021 (Figur 6). Den samlede danske bestand er set i det lange løb stigende i takt med den generelle bestandsudvikling. Ved forårs- og efterårstællingerne har antallene af lysbugede knortegæs ligeledes været varierende fra år til år, men er overordnet set også stigende (Tabel 1, Figur 6). 

Dog er det påfaldende at antallene de allersidste år i perioden er generelt lavere end de forudgående år (Figur 6). Det vides at der har været tilfælde af lysbugede knortegæs, der er omkommet pga. fugleinfluenza i Lindisfarne, den eneste faste efterårsrasteplads for bestanden uden for Danmark (Andrew Craggs, Natural England, pers.medd.). Der er også eksempler på syge fugle, med typiske "nakkevrid"-bevægelser kendt fra fugleinfluenza-ramte fugle, fra Danmark. Omfanget af dødelighed forårsaget af sygdommen er ukendt, men kan måske have bidraget væsentligt til nedgangen fra 2020-2021 til 2022-2023. Med henholdsvis 15 og 30 % gæslinger i flokkene i Danmark i efterårene 2022 og 2023 (P. Clausen, DCE upubl. data) har der dog været basis for en hurtig genvækst i bestanden.    

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.