Kortnæbbet gås fouragerer i Danmark på marker og enge, og overnatter på lavvandede kollektive rastepladser, særligt langs kysten. I de senere år er arten begyndt at foretage lange, daglige fourageringstogter ind i landet i jagten på højenergi føde, og andelen, der overvintrer i Danmark, er steget markant efter 2010 (Clausen m.fl. 2018).

Kortnæbbet gås yngler hovedsageligt på Svalbard, og trækker gennem Norge til overvintringspladserne i Nordvesteuropa - særligt Danmark, Holland og Belgien. I de senere år er desuden etableret en ynglebestand på øen Novaja semlja i det nordlige Rusland, hvorfra fuglene trækker ned over Finland og Sverige til det østlige Danmark (Madsen m.fl. 2023). Arten er udbredt som træk- og vintergæst i Vest- og Nordjylland, og bliver i stigende grad også registreret i Sydøstdanmark på Lolland og Falster. Den samlede internationale efterårsbestand er i november 2023 vurderet til ca. 66.000 fugle (EGMP 2024).

Alle jagtbare arter af gæs vurderes at være følsomme overfor forstyrrelser fra jagt, men denne problemstilling er i dag i vidt omfang tilgodeset gennem reservatnetværket (se uddybning under grågås). Kortnæbbet gås har igennem årtier været stigende i antal i Vesteuropa og herunder også i Danmark, og arten er genstand for en stor jagtlig udnyttelse (Clausen m.fl. 2017). De seneste år er jagttiden revideret årligt som led i den adaptive forvaltningsplan for arten (Madsen m.fl. 2016, Madsen m.fl. 2017), og det årlige udbytte har de sidste 3 år ligget på omkring 7.000 individer.

Kortnæbbet gås overvåges årligt gennem de landsdækkende midvintertællinger i midten af januar, og hvert andet år ved optællinger i marts (siden 2004) og november (siden 2017). Marts-tællingen var tidligere årlig, men er siden revisionen af overvågningsprogrammet i 2017 kun gennemført hvert andet år.

Alle optællingerne gennemføres af et netværk af observatører på kendte rastepladser for arten. Ved midvintertællingen i januar tælles kortnæbbet gås på lige fod med andre gæs, ved målrettede landbaserede optællinger af engområder og agerjorde i indlandet, eller som totaltællinger af fugle ved ind- og udflyvning fra traditionelle og regelmæssigt benyttede rastepladser. Optællingerne af kortnæbbet gås i marts og november er nationale tællinger, som sigter mod at overvåge arten i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten indgår i udpegningsgrundlagene. Alle optællinger afrapporteres til Wetlands International, og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen af kortnæbbet gås.

Som følge af en stor aktionsrasdius, og fourageringstogter langt ind i landet fra de kystnære rastepladser, ligger tællingerne i NOVANA-regi konsekvent lavere end de, der udføres i forbindelse med forvaltningsplanen for arten, hvor gæssene tælles under udflyvning fra kendte og vigtige rastepladser. Ved alle tællinger suppleres datagrundlaget med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen, fra lokaliteter der ikke benyttes årligt.

Ved midvintertællingerne i 2022 og 2023 var antallet af optalte kortnæbbede gæs hhv. 32.364 og 24.514 fugle (Figur 1, Figur 2). Antallet af kortnæbbede gæs i januar har i årene fra 2018 til 2023 varieret mellem 15.559 (2019) og 54.705 (2020) fugle (Figur 5). Hovedparten af de kortnæbbede gæs registreredes ved midvinter omkring Limfjorden, langs den jyske vestkyst og i Vadehavsregionen, med små og sporadiske forekomster i resten af landet (Figur 1 og Figur 2).

Marts-tællingen i 2022 resulterede i 32.990 fugle (Figur 3), og antallet i marts har i perioden fra 2018 til 2023 varieret mellem 27.372 (2020) og 34.547 (2018) fugle (Figur 5). Næsten samtlige fugle blev observeret i det nordvestlige Jylland med hovedparten omkring Limfjorden, som er artens kerneområde på denne årstid (Figur 3). Antallet af fugle i marts-tællingen har de seneste år været en smule lavere end i perioden før 2018, men resultaterne er følsomme over for gæssenes placering på tælledatoerne, da de hovedsagligt tælles kystnært og i de fuglebeskyttelsesområder, der dækkes af NOVANA-programmet.

Ved november-tællingen i 2023 optaltes 41.589 fugle (Figur 4), hvor antallet i perioden fra 2018 til 2023 har varieret mellem 41.589 (2023) og 70.464 (2021) fugle (Figur 5). De største forekomster fandtes omkring Limfjorden, Ringkøbing Fjord og langs Vadehavskysten (Figur 4). November-antallet er i 2023 nærmest identisk med det optalte antal individer ved en nogenlunde samtidig tælling foretaget i forbindelse med den internationale forvaltningsplan for kortnæbbet gås (EMGP 2024), hvilket indikerer at dækningen har været god.

År til år variationer kan være betydelige i både januar- og marts-tællingerne, som følge af variation i vinterens hårdhed og forårstrækkets progression (Figur 5). De fluktuerende antal ved midvinter de senere år indikerer, at dækningen ved denne tælling (som gennemføres med fokus på en lang række arter og ikke kun kortnæbbet gås) nogle år kan være mangelfuld, hvilket i særlig grad skyldes gæssenes brug af fourageringsområder spredt over store områder i indlandet, som traditionelt ikke dækkes ved midvinter af frivillige optællere. Den bedste dækning opnås derfor i år med en større andel af udflyvnings-/overnatningstællinger, hvor gæssene er nemmere at tælle.

Udvikling i antal og udbredelse

Antallet af kortnæbbede gæs har på lang sigt været stigende både i Danmark og for bestanden som helhed (Tabel 1, Figur 5, EGMP 2024). På den korte bane har der de seneste år været tegn på en stabilisering af bestanden (EGMP 2024), som med al sandsynlighed kan relateres til en øget afskydning og den adaptive forvaltningsplan for arten. Det umiddelbare fald i nationale antal ved de seneste års midvintertællinger vurderes, baseret på de øvrige tællinger og den internationale overvågning af arten, ikke fuldstændigt at afspejle udviklingen i bestanden. De lave antal kan i et vist omfang skyldes, at mange fugle fouragerer på agerjorde, uden for de traditionelt dækkede områder, hvor forekomsten er meget uforudsigelig. Den overvintrende bestand i Danmark ligger således i dag væsentligt højere end den gjorde i 1990'erne.Selv om en stor del af artens fouragering finder sted på landbrugsarealer uden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, spiller fuglebeskyttelsesområderne en væsentlig rolle for opretholdelsen af uforstyrrede overnatningspladser.

Arten var tidligere begrænset først og fremmest til den jyske vestkyst, men optræder i dag i store flokke i både Nord-, Vest- og Sønderjylland. Den er også stigende i sin forekomst i resten af landet, om end i noget mindre antal. Dog optræder arten nu regelmæssigt, især på Lolland og Falster, der er overvintringsområde for den del af bestanden, som yngler på Novaja semlja.

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.