Skarven kan træffes i hav-, kyst- og ferskvandsområder over hele Danmark. Skarver lever udelukkende af fisk, og fødevalget afspejler oftest de lokalt dominerende fiskearter af passende størrelse.

Skarver kan ses året rundt i hele landet. Arten er vidt udbredt som ynglefugl i Danmark (se afsnit om skarv under ynglefugle) såvel som i vore nabolande. Arten er også en talrig trækgæst. Ynglefuglene er af underarten mellemskarv, P. c. sinensis, mens de skarver, der optræder uden for yngletiden udgøres af danske fugle såvel som trækgæster fra Norge (herfra primært tilhørende underarten storskarv, P. c. carbo), Sverige, Tyskland samt øvrige yngleområder omkring Østersøen. 

Skarver optræder i størst antal langs kysterne, men enkeltindivider og mindre flokke ses også i søer og åer. Om vinteren ses de største koncentrationer typisk i de indre farvande, hvor de fleste ynglekolonier også findes (Sterup & Bregnballe 2023).

Bestanden af underarten sinensis i Nord- og Centraleuropa er senest blevet opgjort til 610.000-740.000 fugle og med en stigende bestandsudvikling, mens bestanden af carbo kun tæller 86.000-110.000 fugle og er i tilbagegang (Wetlands International 2024).

Der er ikke jagttid på skarven, men det er muligt at få tilladelse til at regulere skarver i Danmark med henblik på at beskytte fiskebestande og fiskeriinteresser (Mikkelsen m.fl. 2022). I medfør af dette nedlægges hvert år nogle tusinde skarver i Danmark (Madsen m.fl. 2021), og desuden reguleres hvert år 10-15 % af rederne i den danske ynglebestand, oftest ved at sprøjte planteolie på æggene, så de ikke klækkes (Sterup & Bregnballe 2023). Herudover er der mange skarver, der drukner i fiskegarn (Bregnballe & Frederiksen 2006), og en del danske skarver reguleres i overvintringsområderne, hvilket især er tilfældet i Frankrig. Disse faktorer er med til at holde bestanden på et lavere niveau, end hvad der ellers ville være tilfældet.  

Skarv er i perioden 2018-2023 overvåget i forbindelse med de landsdækkende midvintertællinger i 2020 og 2023 samt ved de årlige reducerede midvintertællinger (foretages alle år). Kort over undersøgelsesområderne for de landsdækkende optællinger ved midvinter i 2020 og 2023 kan ses i metodeafsnittet om midvintertællinger. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger af indekslokaliteterne, der også er omtalt i metodeafsnittet for midvintertællingerne. Skarv optælles desuden ved de landsdækkende fældefugletællinger hvert sjette år, senest i 2018. Undersøgelsesområdet for den seneste landsdækkende optælling af fældende vandfugle (2018) kan ses i metodeafsnittet om fældefugletællinger.

Arten er optalt ved totaltællinger og transekttællinger foretaget fra fly samt ved optællinger foretaget fra land.

Ved den landsdækkende midvintertælling i 2020 blev der i alt talt 35.080 skarver. Den største koncentration var en flok på ca. 10.000 fugle ved Peberholm i Øresund (Figur 1).

Ved den landsdækkende midvintertælling i 2023 blev der i alt talt 29.593 skarver. De største koncentrationer var 1.240 på Hanstholm Havn og 1.100 skarver på hver af de tre lokaliteter Thisted Bredning, Storedam ved Nissum Fjord og på Bosserne ved Samsø (Figur 2). 

Bestandsindekset for midvinter 2022 var det højeste hidtil i tidsserien, mens det året efter, i 2023, var betydeligt lavere og på niveau med flere af de forudgående år (Figur 3). Bestandens udvikling klassificeres ud fra de log-lineære modeller, baseret på GAM-modellernes output, som værende moderat stigende såvel i den lange periode fra 1987 til 2023 som den korte periode fra 2012-2023.  

Ved fældefugletællingen i sensommeren 2018 blev der i alt talt 48.171 skarver (Figur 4, Tabel 2).

Udvikling i antal og udbredelse

Indekset fra midvintertællingerne (Figur 3) såvel som tallene fra de landsdækkende midvintertællinger (Tabel 1) viser, at antallet af skarver, der overvintrer i de danske farvande, er stigende, men med store variationer fra år til år. I årene 1991-2023 svingede antallet optalt ved de landsdækkende midvintertællinger mellem ca. 12.300 og 35.000 skarver. Antallene registreret ved midvintertællingerne i 2020 og 2023 var de hidtil højeste (Tabel 1). For nogle af vintrene falder lave tal i indekset fra de reducerede midvintertællinger sammen med kolde vintre, fx 2009/10 og 2010/11, hvor der også i de efterfølgende vintre var færre skarver (Figur 3). Der er som regel et stort antal overvintrende skarver i Øresund, men det er varierende i hvor høj grad disse bliver registreret under midvintertællingerne. I 2020 blev der registreret en flok på 10.000 på Peberholm, men i 2023 blev der ikke talt større flokke i området.

Det samlede antal registreret ved fældefugletællingerne i sensommeren er langt lavere, end man skulle forvente i betragtning af størrelsen af ynglebestanden i Danmark (opgjort til ca. 31.000 par i 2023, Sterup & Bregnballe 2023) og viden om, at skarver fra andre lande begynder at trække til danske farvande allerede i juli-august. De lavere antal talte skarver end forventet tyder på, at en del fugle opholder sig på lokaliteter, der ikke dækkes under optællingerne. Desuden tælles store, åbne havområder ved transekttællinger, hvor ikke alle de skarver, som raster i store antal på sandrevler og småøer, bliver registreret.

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.